GLADSAXE BOKSEKLUB FÅR STØTTE TIL INDKØB AF SPEJLE TIL TRÆNINGSFACILITETER

Med støtte fra DIF og DGI's foreningspulje kan Gladsaxe Bokseklub nu sætte gang i genetablering af spejle i vores træningslokale.

Vi har fået bevilget 14970 kr. i støtte fra DIF og DGI's foreningspulje. Med bevillingen kan klubbens ledelse og trænere se frem til at komme i gang med indkøb og opsætning af spejlene. De indkøbes fra Gymnashop.dk i målene B150xH180 cm.

Bestyrelsen og trænere ser især frem til at vores kampboksere nu kan skyggebokse imod en af de bedste kritikere der findes, sit eget spejl billede. Dette glæder vi os rigtig meget til, og som det blev sagt til bestyrelsesmødet hvor ansøgningen blev prioriteret:

”Enhver bokseklub med respekt for sig selv har træningsspejle.”

Der vil blive informeret yderligere i klubben og her i gruppen når vi har dato for arbejdets udførelse og færdiggørelse.

Støtter foreningsidrætten med 50 mio. kr. årligt

Klubben har modtaget bevillingen på 14970 kr. fra DIF og DGI's foreningspulje, der årligt uddeler ca. 50 mio. kr. til projekter i idrætsforeninger. DIF og DGI's foreningspulje kan støtte lokale projekter i idrætsforeninger, f.eks. til medlemsrekruttering, udvikling af nye aktiviteter eller løft af trænerkompetencer. Puljen kan søges om op til 300.000 kr., men langt størstedelen af puljens bevillinger ligger mellem 10.000 og 25.000 kr.

Puljens midler kommer fra de såkaldte ’Spillehalsmidler’, som Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF har afsat til lokalforeningspuljer til støtte for det frivillige foreningsliv i Danmark.

Om DIF og DGI's foreningspulje

· Alle idrætsforeninger kan ansøge puljen
· Puljen ansøges via Centralt ForeningsRegister på medlemstal.dk
· Mere information og retningslinjer for puljen findes på DIF og DGI’s hjemmesider

DIF og DGI's foreningspulje:
info@foreningspulje.dk
tlf. 63 20 61 31