Velkommen til Gladsaxe Bokseklub!
Gladsaxe Bokseklub blev grundlagt i 1916.
Klubben tilbyder både motions- og kampboksning og gratis prøvetimer. For flere informationer se siden Information.
For kontaktinfo se siden Kontakt eller skriv til os på adressen:
Gladsaxe Bokseklub
Gladsaxevej 200D
2860 Søborg
formand@gladsaxebokseklub.dk
42 47 77 99
Følg os på GBK Facebook og GBK Instagram.
PÅ GENSYN, CELINE – OG VELKOMMEN, DIANA!
Gladsaxe Bokseklub siger en stor og hjertelig tak til vores dygtige og afholdte træner Celine, som nu for en tid har lægger boksehandskerne på hylden og flytter til Bornholm med sin mand Rasmus!
Celine har gennem flere år været en skattet del af klubben. Først som bokser på vores diplom- og kamphold, hvor hun blandt andet nåede fem diplomkampe i GBK-trøjen. Siden som træner på kvindeholdet og senest på mandagens motionshold.
Med sin boksetekniske kunnen, sit store engagement, sit gode humør og sin smittende energi har Celine været en fornøjelse at have som både bokser, træner og klubkammerat. Hun har formået at kombinere seriøs og udfordrende træning med smil, humor og et varmt fællesskab. Og vi kommer til at savne hende!
Som en lille afskedsgave fik Celine to træsvaler. En hilsen fra Gladsaxe Bokseklub og vores svale i klublogoet, som hun kan tage med sig til Bornholm. Så er der forhåbentlig altid lidt GBK i det bornholmske.
Men heldigvis står en anden af klubbens stærke kvinder klar til at tage over. Vores egen grand old lady, Diana, står nu i spidsen for mandagens motionshold! Med hjælp fra Katrine og Henriette.
Diana er et af klubbens mest trofaste og mangeårige medlemmer. Hun har trænet på både motions- og kampholdet, været fast inventar til morgentræningerne og deltager fortsat med en kampgejst, der kan give selv vores unge kampboksere sved på panden!
Hun har også delt bokseglæden med sit barnebarn Shawn, som nu selv er begyndt at bokse diplomkampe. Og hun var selvfølgelig med på vores seneste træningslejr på Lyngbyborg, hvortil hun ankom på motorcykel!
Gennem årene har Diana desuden ydet en stor indsats i klubbens Fest- og Eventudvalg og hjulpet til med stort og småt. De seneste måneder har hun assisteret Celine på mandagsholdet og også stået for træninger på CirkelSøndag.
Med sit store smil, sin ukuelige energi og positivitet, sin hjælpsomhed og sin erfaring er Diana en uvurderlig del af vores klubfællesskab. Vi er meget glade for, at hun nu også vil påtage sig trænergerningen!
Tusind tak for indsatsen, Celine! Vi ønsker dig og Rasmus alt det bedste på Bornholm. I er altid velkomne i klubben. Og hjerteligt velkommen som træner, Diana! Vi håber, at alle vil tage rigtig godt imod hende på mandagsholdet!
#boxing #boksning #boxtraining #fitnessboxing #boxingtraining #boxingclub #boxinglife #frivillighed #foreningsliv

FRA BEGYNDERHOLDET TIL SIN FØRSTE SEJR – OG NU TIL BATTLING NELSON CUP!
Gladsaxe Bokseklub bringer et tilbageblik til Brædstrup Fight Night den 13. juni, hvor vores egen Noah Fabricius gik i ringen til sin allerførste rigtige kamp.
Modstanderen var Philip Madsen fra BK Vitus. Efter 3 flotte omgange kunne Noah hæve armen og tage sin første sejr og sit første bælte med hjem til Gladsaxe Bokseklub og til boksealteret derhjemme! Begge drenge leverede en rigtig flot kamp og havde stor ære af deres indsats. Tak til Philip og BK Vitus for kampen og til Brædstrup Bokseklub for et flot stævne!
Det var en stor dag! Og en kulmination på Noahs rejse både, sportsligt og personligt, gennem bokseverden. Fra da han blev medlem på begynderholdet i september 2024, til diplomholdet og 7 flotte diplomkampe med mange diplomer, til at blive ansat som hjælpetræner i klubben, til kåringen som Årets Talent i 2025 og nu til sin første rigtige kamp. Og sin først sejr. Tillykke!
Undervejs har vi set Noah udvikle sig enormt. Ikke kun som bokser. Boksning handler om meget mere end at kunne slå. Det handler om at møde op. Lytte. Øve sig. Holde fast, når noget er svært. Tage ansvar. Være en god klubkammerat. Og langsomt opdage, hvor meget man faktisk kan, når man bliver ved og ved og ved.
Og nu fortsætter historien! I denne weekend bokser Noah ved Battling Nelson Cup i Køge i U15 dunvægt. Endnu en stor udfordring og endnu et skridt på vejen.
Derfor en særlig opfordring til Noahs klubkammerater og klubbens medlemmer: Kom til Køge og støt Noah! Men uanset hvordan weekendens kampe ender, er vi allerede stolte af Noah. Vi hepper på dig!

SAVE THE DATE: GENERALFORSAMLING, JULEFROKOST OG VIDEOAFTEN 14. NOVEMBER!
Sæt allerede nu et stort kryds i kalenderen lørdag den 14. november!
Gladsaxe Bokseklub gentager traditionen og samler igen i år generalforsamling, julefrokost og videoaften på én og samme aften. For medlemmer fra hele klubben!
Først tager vi den seriøse del med årets generalforsamling. Derefter står den på julefrokost, god mad, hygge og fest ovenpå klubben, mens der også bliver videoaften med boksning på storskærmen nedenunder.
Billederne her er fra tidligere års udgaver. Og vi satser selvfølgelig på mindst lige så mange medlemmer og lige så god stemning igen i år!
Program, tidspunkter, tilmelding og alle de øvrige detaljer følger senere.
Vi håber at se rigtig mange af jer!

TRÆNINGSLEJR PÅ LYNGBYBORG – DAG 1
Gladsaxe Bokseklubs diplom- og kamphold drog i Kristi Himmelfartsferien ud af boksekælderen og ind i den nordsjællandske natur!
Fire dages træningslejr på Lyngbyborg ved Ravnsholt Skov i Allerød. Tre overnatninger og masser af boksetræning, god mad, hygge og lejrstemning.
Her en lille reportage fra torsdag, som var ankomstdag. Første opgave var at få fordelt alle på værelserne og indtaget køjer og sovesale. Derefter bød vores alle sammens lejrchef Mathilde officielt velkommen og gennemgik kyndigt, myndigt og yndigt weekendens program, regler, tjanser og praktiske forhold. Og så var lejren ellers i gang!
Lyngbyborg summede hurtigt af liv. Der blev pakket ud, spillet skak, kastet bolde, lagt puslespil og afholdt en lettere uautoriseret pudekamp på sovesalene.
Efter et par timer trak vi i træningstøjet og lod Ebo dirigere os rundt med Lyngbyborgs ruder som spejle. En god træningslejr skal selvfølgelig indeholde masser af seriøs boksning. Men lige så vigtigt er det, at vores boksere lærer hinanden endnu bedre at kende og er sammen på tværs af alder og erfaring.
Efter træningen stod den på madpandekager og hygge omkring bordene. En særlig og stor tak til Martin og Gustav, som gav en solid hånd med i køkkenet og var med til at få bespisningen af hele flokken til at glide!
Og vi kan allerede nu afsløre, at vi gentager succesen næste år! Vi har netop booket Lyngbyborg igen i Kristi Himmelfartsferien den 6. - 9. maj 2027. Så der er endnu en GBK-træningslejr at glæde sig til!

ARTHUR I KAMP I EFTERMIDDAG - DEBUT I FREDERIKSVÆRK!
Gladsaxe Bokseklubs egen Arthur Parbo bokser i eftermiddag sin karrieres allerførste kamp!
Arthur går i ringen ved Frederiksværk Fight Day i Frederiksværk Hallen, hvor han møder Oliver Trailovic fra Frederiksværk Bokseklub i stævnets kamp nummer 6. Stævnet begynder klokken 14:15, og vi opfordrer alle medlemmer og klubkammerater til at komme at støtte Arthur.
Arthur har efterhånden en lang historie i Gladsaxe Bokseklub. Han begyndte på vores kamphold tilbage i foråret 2023, har bokset 3 diplomkampe og været hjælpetræner gennem flere sæsoner og også til Gladsaxe Kommunes Sommerferieaktiviteter. Han har endda været i praktik i klubben.
Arthur er en elegant, hurtig og intelligent bokser, som har lagt mange timers dedikeret træning i at blive klar til denne kamp. Vi er stolte af ham!
God kamp, Arthur!