BOKSEKAMPE I JAKKESÆT / KUNSTUDSTILLING I BOKSEKLUB
Årets første forårsdag inviterede kunstner og bokser Flora Kofoed til fernisering på sin kunstudstilling i Gladsaxe Bokseklub.
En aften om kontrasterne mellem boksning og kunst. Men også om lighederne. At man godt kan være bokser og kunstner samtidig. Det ordentlige, ædle og gentlemanlike i boksesporten.
Træningssalen var trimmet og transformeret til et kunstgalleri, hvor værkerne prydede væggene. Mellem boksepuder og -handsker. Skramlet og skævt og smukt.
Gæsterne blev guidet ned i klubben af orange træningskegler. Her blev de mødt af høflige, unge boksere, der tog imod deres overtøj. Og mødt af den liflige duft af løg fra klubbens køkken, hvor andre boksere var i gang med blinis-bagning og aftenens appetizers.
For den udefrakommende kan førstehåndsindtrykket have været kaotisk og uforberedt. Men sådan er boksning og boksere bare. Og det blev en del af værket. Både hvordan flere unge mænd denne smukke martsaften prøvede at snitte løg for første gang i deres liv. Og hvordan bokserne alligevel stod sammen og vandt kampen på trods og i flot fællesskab.
Kunstudstillingen kulminerede, da klubbens bedste boksere smøgede skjorteærmerne op, bad sine sekundanter om at holde jakkerne og kæmpede 3 x 3 minutters herrefights i ringene. Med Tomislav som kampleder, Johnny som ring announcer og Freddy og Ebo i ringhjørnerne. Og Flora tog til sidst selv en omgang mod Alex i aftenens hovedkamp. Alle vandt.
Cirka 50 gæster lagde vejen forbi Gladsaxe Bokseklub denne aften. Mange for første gang. Nogle venner helt fra Tyskland og Holland. De gik rundt mellem værkerne og hyggesnakkede med hinanden og med klubbens boksere, trænere og bestyrelse. Og fik forhåbentlig et bedre billede af, hvad en bokseklub også er. Fra kampsport til køkken til kunstgalleri. Et sted at høre til og et hjem.
Og Flora blev selvsagt overrakt en orange buket som en tak fra Gladsaxe Bokseklub for sit arbejde. Klubpokalen for ”Årets Bokser” viste sig også at kunne være en vase.
Boksning viste sig fra sin bedste side. Og boksning og kunst viste sig at være et godt match.
En særlig tak for fotografering til Emil Kloster Andersen fra Klosterfoto.
Årets første forårsdag inviterede kunstner og bokser Flora Kofoed til fernisering på sin kunstudstilling i Gladsaxe Bokseklub.
En aften om kontrasterne mellem boksning og kunst. Men også om lighederne. At man godt kan være bokser og kunstner samtidig. Det ordentlige, ædle og gentlemanlike i boksesporten.
Træningssalen var trimmet og transformeret til et kunstgalleri, hvor værkerne prydede væggene. Mellem boksepuder og -handsker. Skramlet og skævt og smukt.
Gæsterne blev guidet ned i klubben af orange træningskegler. Her blev de mødt af høflige, unge boksere, der tog imod deres overtøj. Og mødt af den liflige duft af løg fra klubbens køkken, hvor andre boksere var i gang med blinis-bagning og aftenens appetizers.
For den udefrakommende kan førstehåndsindtrykket have været kaotisk og uforberedt. Men sådan er boksning og boksere bare. Og det blev en del af værket. Både hvordan flere unge mænd denne smukke martsaften prøvede at snitte løg for første gang i deres liv. Og hvordan bokserne alligevel stod sammen og vandt kampen på trods og i flot fællesskab.
Kunstudstillingen kulminerede, da klubbens bedste boksere smøgede skjorteærmerne op, bad sine sekundanter om at holde jakkerne og kæmpede 3 x 3 minutters herrefights i ringene. Med Tomislav som kampleder, Johnny som ring announcer og Freddy og Ebo i ringhjørnerne. Og Flora tog til sidst selv en omgang mod Alex i aftenens hovedkamp. Alle vandt.
Cirka 50 gæster lagde vejen forbi Gladsaxe Bokseklub denne aften. Mange for første gang. Nogle venner helt fra Tyskland og Holland. De gik rundt mellem værkerne og hyggesnakkede med hinanden og med klubbens boksere, trænere og bestyrelse. Og fik forhåbentlig et bedre billede af, hvad en bokseklub også er. Fra kampsport til køkken til kunstgalleri. Et sted at høre til og et hjem.
Og Flora blev selvsagt overrakt en orange buket som en tak fra Gladsaxe Bokseklub for sit arbejde. Klubpokalen for ”Årets Bokser” viste sig også at kunne være en vase.
Boksning viste sig fra sin bedste side. Og boksning og kunst viste sig at være et godt match.
En særlig tak for fotografering til Emil Kloster Andersen fra Klosterfoto.