SPEJLE I GLADSAXE BOKSEKLUB!

Gladsaxe Bokseklub har nu fået genetableret spejlene i træningssalen som for 15 år siden. At kunne se sit eget spejlbillede er en helt essentiel del af boksning. Så klubbens boksere kan se sig selv live, få øje på tekniske fejl, sammenligne sig med sidemanden og bedre følge trænernes instruktioner. En strålende forbedring af vores træningsfaciliteter!

Samtidig får det rummet til at se større ud, mens vi venter på reelt at få større og bedre faciliteter; nu har vi pludselig 4 ringe i stedet for 2...

Tusind tak til Nikolas' far Tommy Ploug, der brugte halvdelen af lørdag på at hjælpe os med at få spejlene monteret i vinkel og vatter og efter alle kunstens regler. Det var smukt håndværk og superhyggeligt! Tak til Ebo, der havde planlagt projektet og gjort forarbejdet. Og tak til vores kampboksere Viggo og Mo, som agerede lærlinge for Tommy med gåpåmod og godt humør.

Spejlene er indkøbt på baggrund af en bevilling på 14.970 kr. fra DIFs og DGIs Foreningspulje. Også en stor tak til DIF og DGI og til Nicolai, der stod for at skrive ansøgningen!

Mens limen tørrer, er spejlede klodsede op, så vi har fjernet måtterne umiddelbart under spejlene. Vi beklager denne ulejlighed. Men vi håber på, at vores medlemmer bliver glade for de nye spejle og beder jer om at passe godt på dem. De er i god kvalitet og kan holde til meget, men vi beder jeg alligevel om at lade være med at slå på dem eller kaste medicinbolde mod dem.

God fornøjelse!