ÅRETS FØRSTE COOPER-TEST! GLÆDELIGT FORÅR!

Gladsaxe Bokseklub fejrede årets første forårsdag med at løbe årets første Cooper-test på Bagsværd Stadion i søndags. Det var et solskinsvejr. Og et lækket løbevejr. Med lærker i luften og fart i fødderne.

Formålet med en Cooper-test er enkelt: at teste formen. Og at sikre sig, at bokserne også selv passer deres konditionstræning. Selvom en boksekamp er meget kort, føles den meget lang, hvis man ikke er i form til den.

Skud ud til de få rå, som løb med: Viggo, Mo, Karachi og Dmytro. Og særlig tak til Karachi, der var med til at arrangere Cooper-testen som en del af sin praktik i Gladsaxe Bokseklub i sidste uge.

Næste Cooper-test bliver nok søndag den 19. april. Dér håber vi på et væsentligt større fremmøde… Og måske vi sætter os sammen og får en bid brød bagefter som i sidste sæson.

Glædeligt forår!