DIPLOMSTÆVNE I JYLLINGE – 3 DEBUTANTER I RINGEN!

Gladsaxe Bokseklub havde den 28. februar 5 boksere i kamp ved diplomstævnet i Jyllinge. En dag med gode oplevelser, stærke indsatser og masser af læring.

Arina, Bohdan og Dmytro boksede deres debutkampe. Og fik alle en god og tryg oplevelse af at stå i ringen for første gang. De mærkede også på egen krop, hvor meget kondition bare 3 x 2 minutters diplomboksning kræver. Efterfølgende svor Arina højt og helligt at passe sin løbetræning lidt bedre fremover…

Marcus boksede sin anden diplomkamp og viser en rigtig flot udvikling. Det bliver spændende at følge.

Stor tak til vores unge hjælpetrænere Mo og Viggo, der tog med og hjalp hele dagen. Tak til Marcus’ forældre, Pernille og Richard, der var gode tilskuere; Pernille endda på krykker med en brækket fod. Dedikation! Og tak til Victor for hjælp med transport midt i 3.g og travlhed; og med et pitstop på McDonald’s undervejs.

Tak til Jyllinge for et velorganiseret og hyggeligt stævne med mange gode snakke på tværs af klubber.

Næste stop for diplomholdet er Nykøbing Sjælland den 18. april. Men allerede i denne weekend drager vi til den store, internationale turnering Tuff Nuff i Vordingborg med Carl.