GLADSAXE-LØBET 2026: LØB MED GBK!

Gladsaxe Bokseklub inviterer klubbens medlemmer med til årets udgave af Gladsaxe-Løbet søndag den 14. juni klokken 9:30! Tør du udfordre dine træningskammerater?!

Vi stiller et GBK-hold og håber på at se både motions- og kampboksere og også gerne forældre til en hyggelig dag med motion, medaljer og fællesskab.

Vi mødes ved klubben. Man kan vælge både at gå eller løbe forskellige distancer: 2 km, 5 km eller 10 km. Har du en GBK-trøje, så tag den endelig på til løbet.

Efter løbet samles vi ved klubben til fælles frokost og hygge. Måske noget grill, hvis vejret er godt. Så tag gerne dine træningsvenner under armen og benet og kom med!

Klubbens Eventudvalg har lavet en tilmeldingsliste, som ligger på disken i klubbens reception. Sidste frist for tilmelding er søndag den 7. juni.

Gladsaxe-Løbet arrangeres af FIG Gladsaxe, Bagsværd Atletik Club og Gladsaxe Bladet i samarbejde med en række lokale aktører. Det plejer at være en superhyggelig dag med masser af mennesker og god stemning i byen.

Vi glæder os til at løbe med jer!

Læs mere på https://www.facebook.com/events/561627633493999/.