GLADSAXEDAGEN: MØD GLADSAXE BOKSEKLUB - OG VIND PRÆMIER!

Kom og mød Gladsaxe Bokseklub på lørdag til Gladsaxedagen!

Hør om klubben, vores forskellige hold og vores tilgang til moderne boksning. En ædel, klassisk kampsport, som gør godt for både krop og sjæl. For unge såvel som ældre. For motionister, begyndere og kampboksere. Boksning i Gladsaxe Bokseklub er for alle, som har lyst og vilje!

Klubbens formand og næstformand, Jakob og Nicolai, står i standen og går rundt og hilser på de andre foreninger hele dagen mellem 12:00 og 17:00. Og mange af klubbens trænere, kampboksere, frivillige og andre medlemmer kommer også forbi og snakker om, hvorfor DU skal komme forbi og få et par gratis prøvetimer på ét af vores hold. Tjek klubbens hjemmeside www.gladsaxebokseklub.dk.

På standen kan du også prøve kræfter med én af de klassiske bokseøvelser, som er beskrevet på billedet i opslaget. Klarer du udfordringen, kan du vinde en GBK-mulepose eller en stor proteindrik. Men det er ikke nemt!

Du finder vores stand på Rådhuspladsen. Se kortet i opslaget. Du kan kende os på de orange farver.

Vi opfordrer alle klubbens medlemmer til også at kigge forbi i løbet af dagen. Sige hej, hæng ud og hyg. Og hjælp med at vise klubben frem.

Gladsaxedagen er en festdag for foreningslivet, som er noget af det Danmark som land kan være allerstoltest af!

Gladsaxedagen og Letbanens åbning bliver i år fejret med et festfyrværkeri af koncerter med blandt andet Tessa, Peter Sommer, Sanne Salomonsen, Ankerstjerne, Cæcilie Norby og Henning Stærk. Se hele programmet og spilletiderne i dette opslag. Læs mere på www.gladsaxe.dk/gladsaxedagen

Vi ses til Gladsaxedagen!