PRØV BOKSNING MED GLADSAXE BOKSEKLUB OG GXU!
Gladsaxe Bokseklub bliver i det kommende skoleår en del af Fritidsundervisningen på GXU – Gladsaxe 10. Klasse og Ungdomsskole!
Fritidsundervisningen er et gratis tilbud til unge fra 7. klasse til 18+ år i Gladsaxe, som gerne vil bruge fritiden på at lære noget nyt, møde andre unge med samme interesser og have det sjovt. Og blandt de mange forskellige tilbud kan man nu også vælge boksetræning i Gladsaxe Bokseklub!
Vi kører to forløb á fire træninger. Første omgang bliver allerede dette efterår: Tirsdage klokken 15:00 - 16:30 i uge 38 – 41 (fra den 15. september). Og vi gentager forløbet til foråret: Torsdage klokken 15:00 - 16:30 i uge 8 – 11 (fra den 25. februar). Klubbens begynderhold træner umiddelbart bagefter, så der er mulighed for at blive hængende og få to træninger med ét smæk!
Så kunne DU tænke dig at prøve kræfter med én af verdens mest krævende og spændende sportsgrene?!
Så får du fire træninger med en grundig introduktion til boksning og fysisk træning. Vi arbejder med grundstilling og bevægelse. Jab, kryds, hooks, uppercuts og kombinationer. Parader og undvigelser. Og selvfølgelig sandsække og boksehandsker.
Men boksetræning er meget mere end at slå! Vi træner også kondition, styrke, hurtighed, balance og koordination med blandt andet medicinbolde, håndvægte og stiger. Og der bliver plads til lege, boldspil, konkurrencer, skumrørsfægtning og andet spas, der giver sved på panden og smil på munden.
Undervejs lærer deltagerne også lidt om den ædle boksesport og om den respekt, disciplin og ordentlighed, der følger med. Til sidst i forløbet prøver vi kræfter med let kontakttræning og en introduktion til sparring i trygge rammer.
Du behøver ingen erfaring med boksning. Du skal bare have lyst til at prøve noget nyt, udfordre dig selv og ha’ det sjovt!
Fritidsundervisningens mål er at give ALLE unge mulighed for at udvikle sig og prøve kræfter med aktiviteter, de ikke nødvendigvis møder i skolen. Det vil Gladsaxe Bokseklub meget gerne være med til!
Tilmeldingen er åben nu. Og det er ganske gratis! Læs mere om bokseholdet og tilmeld dig hos GXU: https://gladsaxe.feliks.dk/index.php?open=2633.
Vi glæder os til at byde en flok nye, unge boksere velkommen i Gladsaxe Bokseklub!