GLÆDELIG GLADSAXEDAG!
Gladsaxe Bokseklub fejrede igen i år foreningslivet med en forrygende Gladsaxedag! Vi takker alle de trænere, bestyrelsesmedlemmer, boksere, motionister og glade Gladsaxe-borgere, der kiggede forbi i lørdags. Og alle de andre fortræffelige foreninger, vi fik talt med i løbet af dagen!
Det var en svedig succes! Vi uddelte over hundrede GBK-muleposer og proteindrikke til de seje gæster, der kunne gennemføre én af de klassiske bokseøvelser. Mange planker og push-ups med både smil og smerte i ansigterne. Godt gået! Og vi delte klubbens visitkort ud til højre og venstre.
Samtidig fortalte vi om klubben, vores hold og vores syn på moderne boksning. En ædel, klassisk kampsport, som gør godt for både krop og sjæl. Og som kan dyrkes af både unge og gamle. Vi håber på mange nye ansigter til prøvetræninger i de kommende uger!
Gladsaxedagen er også en fantastisk mulighed for at lære kommunens mange andre foreninger og aktører bedre at kende. Og måske så nogle frø til nye samarbejder.
Vi havde besøg af selveste borgmesteren, Serdal Benli, og fik også snakket med flere byrådspolitikere om blandt andet vores ønske om større og bedre træningsfaciliteter til alle vores medlemmer. Vi har hele og halve aftaler om besøg fra flere af dem. Og flere har allerede været forbi klubben.
Vi kiggede ind hos Senioridrætten, som måske kommer forbi med et hold seje ældre til en omgang boksetræning. For boksning i Gladsaxe Bokseklub er for alle, som vil!
Vi var gode naboer med Bibliografen og fik drøftet muligheden for et fælles arrangement i forbindelse med den kommende Kessler-film.
Vi rundede også Kanal Gladsaxe, som gerne vil lave en udsendelse om klubben. Det ville være alletiders!
Og så besøgte vi igen skakforeningen Odysseus for at høre, om vi ikke snart skal have skakboksning på programmet.
En stor tak til Gladsaxe Kommune for på denne smukke måde at vise kommunens rige foreningsliv frem. Og samtidig give foreningerne mulighed for at møde hinanden, udveksle idéer og skabe nye samarbejder.
Tak for en glædelig Gladsaxedag!