CIRKELSØNDAG RYKKER TIL 9:30 I SEPTEMBER!

Gladsaxe Bokseklub rykker i september forsøgsvis CirkelSøndag frem til klokken 9:30 - 11:00 i stedet for klokken 11:30 - 13:00. Så man er et par timer tidligere hjemme til søndagskaffen.

Ændringen fremgår af kalenderen på klubbens hjemmeside. Tilmeld dig næste søndags CirkelSøndag på: https://gladsaxebokseklub.mento.club/event/cirkelsoendag-80-56

Det tidligere træningstidspunkt har været et ønske fra flere af de medlemmer, der oftest bruger søndagstræningen. Og den slags input og ønsker vil vi meget gerne lytte til! Derfor prøver vi det nye tidspunkt af og ser, hvordan det fungerer.

Samtidig skal der lyde en stor tak til Diana, Gunnar og Katrine, som har tilbudt at stå for CirkelSøndag i september og dermed sørge for, at vi kan holde træningen kørende. Det er et tilbud, som mange af klubbens medlemmer er glade for.

Og hvis du endnu ikke har prøvet CirkelSøndag, så er september måske tidspunktet!?

CirkelSøndag er halvanden times rendyrket cirkeltræning med en blanding af styrke, kondition, balance, koordination og en god portion kreativitet. Fra kettlebells, kabeltræk og traktordæk over sandsække, sjippetove og stiger til plethandsker og pilatesbolde.

Modsat vores normale holdtræninger er CirkelSøndag mere individuelt. Du bestemmer selv tempo og intensitet. Så både de garvede og dem, der gerne vil starte sæsonen lidt forsigtigt, kan være med. Men vi træner stadig sammen, hjælper hinanden og får både sved på panden og lidt søndagshygge undervejs. Nu bare et par timer tidligere i september.

Vi ses til CirkelSøndag!