PÅ GENSYN, CELINE – OG VELKOMMEN, DIANA!
Gladsaxe Bokseklub siger en stor og hjertelig tak til vores dygtige og afholdte træner Celine, som nu for en tid har lægger boksehandskerne på hylden og flytter til Bornholm med sin mand Rasmus!
Celine har gennem flere år været en skattet del af klubben. Først som bokser på vores diplom- og kamphold, hvor hun blandt andet nåede fem diplomkampe i GBK-trøjen. Siden som træner på kvindeholdet og senest på mandagens motionshold.
Med sin boksetekniske kunnen, sit store engagement, sit gode humør og sin smittende energi har Celine været en fornøjelse at have som både bokser, træner og klubkammerat. Hun har formået at kombinere seriøs og udfordrende træning med smil, humor og et varmt fællesskab. Og vi kommer til at savne hende!
Som en lille afskedsgave fik Celine to træsvaler. En hilsen fra Gladsaxe Bokseklub og vores svale i klublogoet, som hun kan tage med sig til Bornholm. Så er der forhåbentlig altid lidt GBK i det bornholmske.
Men heldigvis står en anden af klubbens stærke kvinder klar til at tage over. Vores egen grand old lady, Diana, står nu i spidsen for mandagens motionshold! Med hjælp fra Katrine og Henriette.
Diana er et af klubbens mest trofaste og mangeårige medlemmer. Hun har trænet på både motions- og kampholdet, været fast inventar til morgentræningerne og deltager fortsat med en kampgejst, der kan give selv vores unge kampboksere sved på panden!
Hun har også delt bokseglæden med sit barnebarn Shawn, som nu selv er begyndt at bokse diplomkampe. Og hun var selvfølgelig med på vores seneste træningslejr på Lyngbyborg, hvortil hun ankom på motorcykel!
Gennem årene har Diana desuden ydet en stor indsats i klubbens Fest- og Eventudvalg og hjulpet til med stort og småt. De seneste måneder har hun assisteret Celine på mandagsholdet og også stået for træninger på CirkelSøndag.
Med sit store smil, sin ukuelige energi og positivitet, sin hjælpsomhed og sin erfaring er Diana en uvurderlig del af vores klubfællesskab. Vi er meget glade for, at hun nu også vil påtage sig trænergerningen!
Tusind tak for indsatsen, Celine! Vi ønsker dig og Rasmus alt det bedste på Bornholm. I er altid velkomne i klubben. Og hjerteligt velkommen som træner, Diana! Vi håber, at alle vil tage rigtig godt imod hende på mandagsholdet!
#boxing #boksning #boxtraining #fitnessboxing #boxingtraining #boxingclub #boxinglife #frivillighed #foreningsliv