JUUUHU JULEFROKOST!
Det’ sørme, det’ sandt, det’ november! Og det er snart julefrokost i Gladsaxe Bokseklub! Vi inviterer alle medlemmer til en festlig dag med generalforsamling, julefrokost og videoaften! Ka’ ikke vente!

Der bliver snart bestilt en nydelig, klassisk julemenu fra Smageriet. Klassisk, koldt bord og friskbagt rugbrødsbuffet og lune retter. Og desserternes creme de la creme: risalamande! Se et menueksempel på billedet i dette opslag.

Det eventyrlige Eventudvalg sørger også for øl og sodavand, men medbring gerne selv øvrige drikkevarer.

Der vil være et par festlige indslag undervejs. Og alle opfordres til at medbringe en pakke eller to til god gammeldags pakkeleg. Gerne genbrugspakker.

Hele herlighed er ganske gratis. En julegave til os selv.

Festen foregår lørdag den 14. november. I lokalet på 1. sal oven på klubben. Først til klubbens ordinære generalforsamling, hvor vi selvfølgelig også håber på stor opbakning. Og umiddelbart derefter til julefrokost!

Tilmelding til selve julefrokostspisningen skal ske senest på næste søndag den 8. november ved at skrive dit navn på tilmeldingslisten på disken i klubben eller via:

Facebook: https://www.facebook.com/events/1122997070205747

Klubbens hjemmeside: https://gladsaxebokseklub.mento.club/event/generalforsamling-julefrokost-og-videoaften-59

Mail: formand@gladsaxebokseklub.dk

Telefon: 42 47 77 99

Alle klubbens medlemmer er velkomne til spisningen, men selve julefrokostfesten er forbeholdt medlemmer over 18 år.

Til gengæld holder vi samtidig også en videoaften i klubben med sodavand, snacks og boksekampe på storskærmen. Her er alle er velkomne uanset alder.

Her er lidt billeder fra samme arrangement de seneste år. Der er allerede 20 tilmeldte, men vi vil så gerne ha’ DIG med!