VELKOMMEN TIL MONA – EN NY INDSATS FOR KLUBBENS BØRN OG UNGE!
Der er kommet et nyt ansigt i klubben! Den 1. november begyndte Mona som børne- og ungeansvarlig. Det næste år skal hun sammen med vores trænere, frivillige og medlemmer være med til at gøre Gladsaxe Bokseklub til et endnu bedre sted for børn og unge.
Ansættelsen er en del af et samarbejde med IF Bytoften og Bagsværd Atletik Club. Sammen er vi spydspidsforeninger i DIFs projekt FIBU – Fremtidens Idræt for Børn og Unge. Med støtte fra A.P. Møller Fonden og Gladsaxe Kommune skal vi udvikle gode idrætsmiljøer med fokus på trivsel, fællesskab og unges medbestemmelse. Vi skal lære af hinanden på tværs af sportsgrene og bidrage med erfaringer, som også andre foreninger kan få glæde af.
Og hvad betyder det så her hos os? Vi vil skabe flere sociale aktiviteter og et ungeforum, hvor klubbens unge selv får indflydelse og mulighed for at føre deres idéer ud i livet. Vi arbejder hen imod et børnehold for de yngste efter nytår. Vi vil støtte vores unge hjælpetrænere i deres udvikling og bygge videre på skolesamarbejderne, så flere børn og unge finder vej fra et skoleforløb til en fast plads i klubfællesskabet.
Mona er allerede godt i gang! Hun har deltaget i vores forløb med Gladsaxe Skole, været i dialog med kommunens nyansatte fritidsvejlederne, deltaget i et møde om forbedring af Fritidspasordningen og trænet med på begynderholdet. Og ikke mindst talt med klubbens unge medlemmer og flere af vores unge hjælpetrænere. Planlægningen af en ungeaften med pizza og fælles idéer er allerede begyndt.
Men november handler først og fremmest om at lære klubben og alle jer at kende. Om at være med til træningerne, lytte og få en fornemmelse af, hvad der fungerer godt, og hvad vi sammen kan gøre endnu bedre. Vi har mange planer og drømme – og der skal også være plads til jeres!
Tag derfor rigtig godt imod Mona, når I møder hende. Sig hej, fortæl om jeres oplevelser og del jeres idéer. Hun kommer også til generalforsamlingen på lørdag den 14. november, så dér er endnu en anledning til at hilse på.
Velkommen til, Mona! Vi glæder os til samarbejdet! Og tak til DIF, Gladsaxe Kommune, IF Bytoften og Bagsværd Atletik Club for samarbejdet.